🎵
🎵
🎶
I Helsingør Kvindekor er vi ca. 25 kvinder over 18 år (nogle mere end andre), der hver torsdag mellem 19:00 og 21:00 øver os i at synge sammen.
Vi synger mange forskellige sange bl.a. danske sange og viser, grandprixsange, dansktop, pop- og musicalsange. Lidt gospel, jazz og klassisk kan det også blive til ind imellem.
Koret består af 3 stemmegrupper, 1. og 2. sopraner samt alter.
Øvelokalet er beliggende i Peter Frandsens Stræde 1.
Påklædning når vi optræder:
Efterår og vinter går vi i sort med spraglede tørklæder (undtagen jul, hvor vi ser rødt).
Forår og sommer blegner vi og bliver hvide og/eller sorte uden tvungen klud.
Hjemmesiden er opdateret marts 2022